Viden om demens
HER FINDER DU
Der er ingen rigtig eller forkert måde at bruge bogen "Dig elsker jeg" på. Du får heller ikke en facitliste, men du kan bruge bogen som et katalog, hvor du kan plukke i. I bogen får du viden om demens, båret af erfaring og empati.
De fleste kapitler afsluttes med et ønske, refleksion, godt råd eller et behov, som der opstår hos mig undervejs på rejsen.
Her finder du nogle udpluk fra bogen.
ØNSKE TIL DE FAGPROFESSIONELLE
Forestil dig en situation i dit liv, hvor du gerne vil finde ind til dine egne grænser, og hvad dit fokus skal være, når du stiller op for en vigtig person i dit liv, der har brug for din støtte. Og du har brug for viden om demens. Forstil dig også en interessant og anderledes vinkel, der stiller spørgsmålstegn til dig som fagprofessionel og mig som pårørende? Hvis ansvar er det at strække ud over sig selv for at redde et andet menneske? Det er overvældende at tænke på, for er det i virkeligheden de fagprofessionelles eller mit ansvar?
I min optik har de fagprofessionelle adgang til faglige indsigter, mens jeg har adgang til flugten ind i overlevelsesstrategier, som dengang hjalp mig med at gøre mig fri af modstand og ind i bevidstheden og ansvarsfølelsen for mig selv, frem for nødvendigheden for at redde et ødelagt far-datter-bånd.
At være fagprofessionel og pårørende er forbundet med et ansvar, og ansvaret kan bo hos begge parter, særligt når vi begge ved, at et liv i omsorgssvigt er med til at ødelægge selv den stærkeste sjæl.
Lad mig indvie jer: Samtalen med sygeplejersken blev min anden introduktion til demens, som i al sin enkelhed, er hvilken størrelse? Problemet med den manglende information fra sygeplejersken var når jeg sad her på hospitalet, alene, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, om løsningen på mange af mine udfordringer senere hen i sygdomsforløbet, måske kunne have været løst allerede her. Med andre ord, hvor var de gode råd, til mig som pårørende? Konkrete, opdaterede informationer, der gav mig mulighed for at handle i tide, inden jeg gik i stykker som menneske. Hvor var de?
Jeg besluttede mig for at lave min egen teori, og lod bare tårerne trille ned ad kinderne – igen. Jeg forsøgte at slutte fred med den manglende viden, men jeg kunne ikke få det faktum væk, at sygeplejersken på ingen måder spurgte ind til min fars og min relation, der i virkeligheden i dag fortæller mig, at der i samtalen var mangel på respekt og omsorg for os.
Jeg vil ikke skyde skylden på andre, men jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om vi fralægger os vores andel af ansvaret for at skabe en god relation? Fik jeg et godt råd om demens, delt med nærvær og indsigt?
BEHOV TIL DE FAGPROFESSIONELLE
Opgav du som fagprofessionel? Det svar kender kun du. Men: Kunne vi have set mere? Kunne vi se, hvor det bar hen? Kunne vi have handlet mere og anderledes?
I vores situation, kunne vi ikke nå det, men måske kan du, som læser, allerede nu bruge den viden og inspiration til at forebygge, og med andre ord opnå bedre handling end i min historie.
I kølvandet af min grænsesætning er jeg ikke bange for at sætte ord på, hvordan følelser som afsky og overvældelse sætter sig fast i min krop, når jeg skriver om mit liv. Måske er det noget, du kan genkende fra dit eget liv?
Mit ønske er, at du bliver et fyrtårn af inspiration for de små og voksne børn, og du kan hjælpe os med de følelsesmæssige efterreaktioner. Du behøver ikke følge en bestemt retning. Find ud af hvad der inspirerer dig og husk på, at vi ofte er ret så gode til at fortælle, hvad vi ikke vil have, men at det nok er langt vigtigere at vide, hvad vi gerne vil have.
Jeg vil, i alle år, gerne have en far. Det er det, jeg har brug for. Så hvis du kan, så hjælp mig til at håndtere de svære relationer, også når det gælder de følelsesmæssige efterreaktioner, der opstår.
Tech, People & Leadership, til dig, der vil kombinere faglig tyngde med menneskelig indsigt.
CVR: 41731362
